Her er stille,
\nher udenfor storbyens cacaphoni,
\nHerfra hvor jeg staar,
\npaa balkonen i praestens hus
\nstraekker hustagene sig til horizonten.
\nSmoggen ligger som et tungt lag over byens huse,
\neller er det oerkenvinden, harmettanen, der bringer Saharas fjerne sand?
\nSelv om havet og de smukke strande paa intet tidspunkt er mere end en enkelt kilometer vaek her i Accra,
\nhar det ingen betydning.
\nDet tilbedes ikke.
\nDen ellers koelige brise det bringer, finder ingen nytte i folks hverdag.
\nMaaske huskes havet endnu som transportvejen der bragte saa mange af deres forfaedre til slavernes oeer?
\nMaaske bestaar det moderne Accra hovedsageligt af tilflyttere fra nordligere egne? Fra frodige, fugtige egne hvor vand betyder malaria myg, bilharzia, flodheste, doeden.
\nMaaske er det bare saadan det er,
\nat havet er der hvor man henter fisk, der hvor man skiler sig af med affaldet,
\nmen kun i ringe grad betragtes det som noget saerligt, noget smukt, majestaetisk, religioest.
\nDet er svaert for mit danske sind at forstaa at noget saa stort, saa smukt og saa livsbekraeftende i den oftest trykkende varme, betyder saa lidt.
\nIsaer i saa religoest et land.<\/p>\n
Skilteskoven siger meget.
\nTil hoejre “Presbytarian School of Dansoman”
\nTil vesntre “Missionary Outreach Training Program”
\nOveralt, alting, hver en forretning har sit baand til herren.
\n“Jesus is Great, Carpenters”
\n“Grace of God, Beauty Salon”
\n“The Lord Loves All, Auto Repairs”
\nKirker, skoler, moskeer, templer, sang, boen og respekt.
\nHan er der i alt.
\nSelv i det rituelle JoJo der i Caribien dannede grund for det mere kendte Voudou, er det universelt accepteret.
\nEnd ikke det forstyrrer missionaerens arbejde.
\nDet er en del af ddagligdagen,
\nsammen med den fugtige, tropiske varme,
\ndemn braendende toerre harmettan,
\ntrafikken der staar stille,
\nfattigdommen, haabet,
\nde aabne kloaker der flyder ved hver en vej,
\nde toerre stoevede veje der forceres i aflagte nordeuropaeiske Toyotaer,
\nder paa mystisk vis har fundet endnu et liv efter doeden hernede i Accra.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Her er stille, her udenfor storbyens cacaphoni, Herfra hvor jeg staar, paa balkonen i praestens hus straekker hustagene sig til horizonten. Smoggen ligger som et tungt lag over byens huse, eller er det oerkenvinden, harmettanen, der bringer Saharas fjerne sand? Selv om havet og de smukke strande paa intet tidspunkt er mere end en enkelt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true},"categories":[7,1],"tags":[],"yoast_head":"\n